onsdag den 26. januar 2011

Kulturelt siger du?

Ahem altså, nu er det ikke fordi jeg har været specielt kulturel, siden jeg var på The art institue of Chicago for et par uger siden, så jeg vil hellere fortælle nogle af de sjove ting i stedet for :)

Fredag tog jeg med Jonas, B-Alex, Stefan + hans kæreste og 2 af hendes venner på en tysk restaurent, og det var noget af en oplevelse!
Vi kommer ind og mødes af MEGET høj tysk slager musik, live vel at mærke! Vi får vores bord og jeg bruger de første 10 min. på bare at sidde og stirre på denne her Kjeld Heick look-a-like med sin guitar og en pensionist aldrende mand med sin harmonika, som åbenbart er for tung til at holde, for han har stillet den på en stol...
Vi får bestilt og inden vi får maden, forlader de to herre scenen, muligvis for at gå ud og stemme deres instrumenter....
Maden bliver serveret og bedst som vi sidder og nyder stilheden, kommer de tilbage til scenen og så skete der ting og sager!
Nu vil jeg godt advare om voldsomt sprogbrug, men jeg siger det lige ud: Fællessang
Ja, det var en traumatiserende oplevelse, men ikke destomindre noget jeg kunne finde på at overvære igen, forklaring følger...
"Kjeld Heick" stiller sig op med fornyet energi og erklærer at NU er festen her - med dette mener han adskillige tyske fællessange. Disse indebærer selvfølgelig fagter.
Samtlige gæster, som havde bundet de første liter øl, styrter ud på gulvet og går meget op i at følge fagterne, som Kjeld gennemgår meget entusiastisk inden han går i gang på guitaren.
Jeg lagde særlig mærke til en anselse beruset dame i en lilla bluse, som gik all in og virkelig levede sig ind i specielt den første sang (hvor man bla. svømmer, flyver og hopper) - de følgende 15 min. sad jeg som den eneste ved bordret, med tårerne løbende ned af kinderne af bare grin, og prøvede virkelig at beherske mig - de andre synes at Kjelds optræden var dybt pinlig.
Efter fællessang tog manden solbriller og hulakrans på, for nu skulle Elvis på banen - det var nærmest blasfemi!

Søndag var der football, Bears vs. Packers og selvom jeg ikke helt forstod reglerne, tog jeg af sted med B-Alex og Gunnar kl. 11.00 på bar, for at se kampen. Nogle af de andre kom senere, da kampen først begyndte kl. 14.00. Samtlige gæster var klædt i Bears trøjer og det jeg så af byen, var penslet ind i blå og orange (som så er The Bears farver). Det var så ikke helt optimalt at de tabte, men det var alligevel en god oplevelse! For da de så scorede, eller fik point eller hvad det hedder, gik folk HELT bananas og sang sådan en slagsang osv. Kl. 17.00 var kampen slut og efter 3 stive timer, var jeg trods alt blevet en smule klogere ang. reglerne - tvivler dog på at det bliver brugbart nogensiden igen.

Mandag havde jeg min første vagt alene på Shelteret og den gik ganske godt! Jeg fik delt tøj og lagner ud og der var ingen der rev hovedet hverken af hinanden eller mig, og så kan man vist ikke forlage mere. Rygtet er dog at disse damer opfører sig ordenligt de første par måneder man er der alene, og SÅ går det ellers løs, men det tager vi til den tid :)

Tirsdag blev så dagen hvor jeg lærte, at kører bil med automatgear. Det gik... ja, det gik. Det er ikke fordi selve det at kører bilen er svært, det er ganske nemt kun at skulle fokusere på gas og bremse, det er mere fordi det er nogle ret store biler vi har at kører rundt i.... Jeg overså "kun" et Fuldt Stop skilt og blev kun dyttet af nogle få gange, fordi jeg plantede mig midt på kørerbanen, af frygt for at skulle ramme nogen/noget - indtil videre er alle sluppet uskadt fra min kørsel :)

Ellers har jeg det dejligt og har brugt flere aftner på diverse Blues barer sammen med Brian (som sjovt nok spiller blues) og har fået mit vagtskema for februar. Jeg skal arbejde hveranden dag, fordi os piger har fået kontorvagten, så det er stadigvæk 2 nattevagter om ugen.

Jeg har slet ikke fået alt med, men det her er lige hovedpunkterne :)

Pas på jer selv <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar