I sidste uge tog jeg på ferie med Lina, Gunnar og Alex til Daytona Beach, Florida. Vi havde talt om, at vi gerne ville på ferie sammen og det skulle sådan set være inden mine de gamle kom på besøg og imens de andre kunne få fri. Så det blev ret spontant, at vi fandt en rejse og fik den bestilt.
Jeg havde bare lige glemt, at jeg havde tre vagter i den weekend vi bestilte, men dem kom jeg gudskelov hurtigt af med!
Det tilbud vi fandt, var med to forskellige flyafgange, så vi skulle af sted i to hold. Vi bestilte søndag og skulle af sted fredag og på de 6 dage, når begge vores fly at blive aflyst 3 gange, gudskelov får vi pladser på et andet fly.
Fredag morgen står jeg så op kl. 04.45 og gør mig klar. Da jeg kommer ud fra badeværelset står Alex der, med en brækket arm! Eller, den var i hvert fald bundet ind og han kunne hverken bevæge armen eller skulderen, ej heller bære sin taske (gudskelov er han ret så meget mand og havde derfor kun pakket en rygsæk).
Han havde spillet hockey kamp dagen i forvejen og var blevet tacklet eller hvad ved jeg, men han ville selvfølgelig hverken på skadestuen eller blive hjemme, så vi proppede nogle 800 mg. Ibuprofen i ham i stedet for og så af sted med os.
Så så man to tosser kl. 05.00 på vej mod metroen igennem morgentågen, en med en hånd i noget meget lilla gaze og en med kuffert, rygsæk og skuldertaske (Ja, jeg pakker altid til alle vejrsituationer – lod dog gummistøvlerne blive på matriklen)
Alt gik uden problemer, selvom diverse stewardesser og andet godsfolk studsede lidt, da jeg kom tonsende med alt mit bagage og Alex intet havde.
Vi når sikkert frem og Gunnar og Lina ankommer to timer senere, og så af sted til stranden med os.
Lørdag står vi op kl. 09 (eller Lina vågner og vækker os andre). Vi spiser morgenmad og tager til stranden kl. 11.00. Alt er som det skal være; Sol, strand, vand og dejligt selskab.
Til at starte med har vi egentlig ret godt styr på situationen, Lina og jeg vender os hvert kvarter for at blive lige branket på begge sider, drengene spiller bold og fortæller historier.
Der hvor problematikken kommer ind i billedet er lidt senere på eftermiddagen. Der er nogle gode bølger og det gjaldt om at springe over dem, hvilket nok ikke var den bedste idé i hele verden, set med Alex’ øjne.
Der sker det der altid sker på en ferie, vi glemmer at smører os ordentligt ind i solcreme efter vi har været i vandet flere gange. Jeg var så den der var dårligst til det = Jeg kunne ikke sove på ryggen i 3 dage pga. meget kraftig solskoldning fra nakken og ned til knæene.
Søndag blev for midt vedkommende derfor brugt under en parasol i en chick form for burka.
Mandag morgen stod vi alle sammen (nærmest) frivilligt op kl. 6.30 og gik ned på stranden for at se solopgangen. Det var så hyggeligt og den bedste måde at afslutte en skøn ferie på, selvom den ikke gik helt efter planen – men helt ærligt, hvad sjov havde der lige været i det?
