onsdag den 26. januar 2011

Kulturelt siger du?

Ahem altså, nu er det ikke fordi jeg har været specielt kulturel, siden jeg var på The art institue of Chicago for et par uger siden, så jeg vil hellere fortælle nogle af de sjove ting i stedet for :)

Fredag tog jeg med Jonas, B-Alex, Stefan + hans kæreste og 2 af hendes venner på en tysk restaurent, og det var noget af en oplevelse!
Vi kommer ind og mødes af MEGET høj tysk slager musik, live vel at mærke! Vi får vores bord og jeg bruger de første 10 min. på bare at sidde og stirre på denne her Kjeld Heick look-a-like med sin guitar og en pensionist aldrende mand med sin harmonika, som åbenbart er for tung til at holde, for han har stillet den på en stol...
Vi får bestilt og inden vi får maden, forlader de to herre scenen, muligvis for at gå ud og stemme deres instrumenter....
Maden bliver serveret og bedst som vi sidder og nyder stilheden, kommer de tilbage til scenen og så skete der ting og sager!
Nu vil jeg godt advare om voldsomt sprogbrug, men jeg siger det lige ud: Fællessang
Ja, det var en traumatiserende oplevelse, men ikke destomindre noget jeg kunne finde på at overvære igen, forklaring følger...
"Kjeld Heick" stiller sig op med fornyet energi og erklærer at NU er festen her - med dette mener han adskillige tyske fællessange. Disse indebærer selvfølgelig fagter.
Samtlige gæster, som havde bundet de første liter øl, styrter ud på gulvet og går meget op i at følge fagterne, som Kjeld gennemgår meget entusiastisk inden han går i gang på guitaren.
Jeg lagde særlig mærke til en anselse beruset dame i en lilla bluse, som gik all in og virkelig levede sig ind i specielt den første sang (hvor man bla. svømmer, flyver og hopper) - de følgende 15 min. sad jeg som den eneste ved bordret, med tårerne løbende ned af kinderne af bare grin, og prøvede virkelig at beherske mig - de andre synes at Kjelds optræden var dybt pinlig.
Efter fællessang tog manden solbriller og hulakrans på, for nu skulle Elvis på banen - det var nærmest blasfemi!

Søndag var der football, Bears vs. Packers og selvom jeg ikke helt forstod reglerne, tog jeg af sted med B-Alex og Gunnar kl. 11.00 på bar, for at se kampen. Nogle af de andre kom senere, da kampen først begyndte kl. 14.00. Samtlige gæster var klædt i Bears trøjer og det jeg så af byen, var penslet ind i blå og orange (som så er The Bears farver). Det var så ikke helt optimalt at de tabte, men det var alligevel en god oplevelse! For da de så scorede, eller fik point eller hvad det hedder, gik folk HELT bananas og sang sådan en slagsang osv. Kl. 17.00 var kampen slut og efter 3 stive timer, var jeg trods alt blevet en smule klogere ang. reglerne - tvivler dog på at det bliver brugbart nogensiden igen.

Mandag havde jeg min første vagt alene på Shelteret og den gik ganske godt! Jeg fik delt tøj og lagner ud og der var ingen der rev hovedet hverken af hinanden eller mig, og så kan man vist ikke forlage mere. Rygtet er dog at disse damer opfører sig ordenligt de første par måneder man er der alene, og SÅ går det ellers løs, men det tager vi til den tid :)

Tirsdag blev så dagen hvor jeg lærte, at kører bil med automatgear. Det gik... ja, det gik. Det er ikke fordi selve det at kører bilen er svært, det er ganske nemt kun at skulle fokusere på gas og bremse, det er mere fordi det er nogle ret store biler vi har at kører rundt i.... Jeg overså "kun" et Fuldt Stop skilt og blev kun dyttet af nogle få gange, fordi jeg plantede mig midt på kørerbanen, af frygt for at skulle ramme nogen/noget - indtil videre er alle sluppet uskadt fra min kørsel :)

Ellers har jeg det dejligt og har brugt flere aftner på diverse Blues barer sammen med Brian (som sjovt nok spiller blues) og har fået mit vagtskema for februar. Jeg skal arbejde hveranden dag, fordi os piger har fået kontorvagten, så det er stadigvæk 2 nattevagter om ugen.

Jeg har slet ikke fået alt med, men det her er lige hovedpunkterne :)

Pas på jer selv <3

onsdag den 19. januar 2011

Opdatering :)

Så blev det vist tid til endnu en opdatering ang. hvad jeg render rundt og laver herover :)

Fredag var det tid til at komme i byen, hvilket indebærer alkohol, selvom vi har nogle der er under 21 her i huset...
Vi skulle over og købe øl og det gjorde jeg i selsskab med 2 af de drenge under 21. Den ene af disse var MEGET opstemt omkring det her alkohol, hvilket var en ret så tåkrummende affære...

Nå, vi kommer tilbage til lejligheden og skal så ha' de her indkøb op indenfor, uden at nogle opdager det (selvom alle er gået hjem og kl. er 20.00) - netop fordi her er nogle, som er under 21, må der ikke nydes alkohol i lejligheden.
Når man går ind af hovedindgangen er der 3 kameraer der følger en, og eftersom det ikke er hemmeligt nok bare at komme alkoholen i en rygsæk (?), så skulle der mere kreative metoder i brug.. Her er det at brandtrappen kommer ind i billedet....
Ja, du læste rigtigt - vi går om til brandtrappen, som vi kommer op til, ved at hoppe op på en skraldespand og derefter op på taget af en garage og så videre til trappen...
Jeg følte mig aldeles skyldig og en smule pinlig, fordi det aldrig har været nødvendigt for mig personligt, at lave den her slags smuglerier - på den anden side, så er det meget sjovt at ha' prøvet...

Vi indrettede os inde på et af værelserne med vandpibe, øl og musik - og så skulle der spilles ølspil.
Det spil der skulle spilles kendte jeg ikke reglerne på, men så var det at en af drengene trådte i karakter! Den gældene person har jeg nærmest ikke set siden jeg ankom i lufthavnen og har hørt ham tale endnu mindre, men da det kom til reglerne ang. det her spil, så skal jeg ellers lige love for, at han fik munden på gled og jeg fik en meget detaljeret gennemgang!

Aftenen fortsatte med god stemning, indtil der bliver banket på døren..
Her er det så at jeg nok skal indskyde at der bor en Supervicer hos os = hende der skal sørger for, at der ikke bliver drukket, røget og horet - på daværende tidspunkt fandt to ud af tre punkter sted inde på gæsteværelset...
Frk. Supervicer kommer ind og der bliver stille, som i meget stille! Jeg aner ikke rigtig hvad man siger, for igen, det har aldrig rigtig været nødvendigt med undskyldninger... Hun spørger hvad i al verden vi laver herinde og hvorfor hun ikke må komme ind?! Endelig er der en der siger "Jamen, det er fordi vi ryger vandpibe" - damen er jo ikke dum, men eftersom vi havde drikkevarende i krus og ikke orginal emballage, valgte hun at lade som om hun intet så.
Forresten, eftersom der er den regl at der IKKE må nydes alkoholiske drikke i opgangen, så er det sådan, at hvis man bliver taget med den slags 3 gange, så er det hjem!
Jeg har dog hørt diverse historie om langt værre ting der er foregået her, alligevel vælger jeg at passe lidt på..

Nå, vi lovede at smutte i byen med det samme, så lod hun som ingenting.
Afsted med os og hen til det her "super" sted, eller... De spillede en HEL del techno og house, og jeg kan sagtens lade som om jeg kan danse til den slags, specielt når vi alle (som i ALLE inkl. drengene) stormer ud på dansegulvet og står der med en øl i hånden og spiller fandango! Det værste var bare, at de valgte kun at spille 30 sek. af hver sang - så det blev til en slags stopdans i stedet for normale bevægelser....
Det var dog en rigtig hyggeligt aften!

Vi var i byen igen lørdag og søndag så vi Football - Gunnar prøver ret ihærdigt at lærer mig reglerne, fordi hvis Chicago Bears vinder de to næste kampe, går "vi" videre til Superbowl og det er jo superduper...
Udover dette er mit værelse blevet færdigt og der er kommet billeder på bloggen :)

Ellers har jeg det dejligt! Og glæder mig til at skulle arbejde imorgen, for første gang i en uge, jaja, livet som frivillig har sine konsekvenser...

BILLEDER

Så er der billeder klar:

http://picasaweb.google.com/louiseogmaiken/ChicagoJanuar#

Vi håber det virker :)

torsdag den 13. januar 2011

En slags hverdag

Nu har jeg snart været her i 2 uger og har efterhånden fået mig en hverdag - lidt ala. Hollywood fruerne nogle gange..
Jeg sover til jeg vågner, står op og går i bad, får morgenmad, går en tur rundt i kvarteret (kigger som regel på butikker), spiser frokost og snakker med de andre i deres pause, har mig-tid et par timer, spiser aftensmad kl. 19 med resten af huset og så tager vi i biografen, snakker, er kreative osv. Nå ja, og nogle gange arbejder jeg...

F.eks. i aften skal jeg på arbejde, den sidste vagt jeg havde var i lørdags. Jeg har i snit 2 vagter om ugen a. 12 t. , men nu skal jeg på arbejde idag og så går der en hel ugen, inden jeg skal igen!
Så er det pludselig en god ting, at denne her lejlighed ligner lort, så har jeg da noget at give mig til ;)
Og så bliver jeg NØD til at lærer at hækle, nu hvor jeg pt. har så meget fritid, for jeg nægter at slæbe alt det garn med hjem igen, hehe...

Fik jeg egentlig nogensinde fortalt at vi var ude at høre blues? Det var helt FANTASTISK! Stemningen, musikken, omgivelserne, det hele gik bare op i en højrer enhed og de spillede i 3 stive timer! Bare fordi... Og stemningen faldt ikke én gang undervejs!

Men ellers har jeg brugt denne her uge på at gøre mit værelse i stand, for det var lidt sølle da jeg ankom... Meget hvide vægge, men noget orange bløge værk i bunden! Jeg spurgte mig lidt frem, om vi måtte male vores værleser, og det må vi gudskelov gerne! Har dog bestemt mig for at godkende de orange bølger og følge det der 70'er trip, ved at male 3 peace tegn på væggen :D Et i grønt, et i blåt og et i lyserødt - billeder følger når resultatet er klar :) Ellers er her ved at være ganske beboeligt...

Ellers er den nye pige ankommet og en af de andre, som har været på ferie, er kommet hjem igen, så nu er vi her allesammen og det hele går godt :)
Hver torsdag har vi noget der hedder Community meeting, som egnetlig bare går ud på, at vi alle sammen sidder i en rundkreds, og snakker om at alle skal huske at gøre deres huslige pligter og rydde op efter dem selv osv.
Og hver mandag har vi Community night, som er en aften hvor vi f.eks. spiller et spil og ligesom bare er sammen alle sammen - tror det er meget hyggeligt. Jeg har ikke rigtig oplevet det endnu, for i mandags gjorde vi vores nye køkken rent - billeder følger.

Og ja, jeg LOVER at lægge billeder ind snarest muligt, jeg skal bare lige ha' taget dem først ;)

Pas på jer selv så længe <3

fredag den 7. januar 2011

Så langt, så godt...

Så efter at ha' tudet mig igennem hele mandag, tirsdag og onsdag morgen, bestemte jeg mig for, at nu var det ligesom nok med det.. Det var selvfølgelig ikke helt så enkelt, for havde både hentet noget seriøs accistance fra veninder og selvfølgelig også fra hjemmefronten...

Så onsdag efter at være vågnet kl. 4.30 med tåre løbende ned af kinderne, gik jeg med de andre på arbejde i køkkenet kl. 11. Det hjalp!

Vi skulle ud og hente nogle donationer i midtbyen, så mig og Amanda kørte afsted. Da vi kom tilbage hjalp jeg Alex med at organisere madrummet. Om aftenen fik jeg snakket længe med både Gunnar, Brian og senere røg jeg vandpibe og drak øl med Alex og nogle af de andre på hans værelse, den slags hjælper altid på alting ;) Omkring halv ti blev vi sultne, så Alex, Jonas og jeg stegte en hel del kød og efter vi havde spist det, gik vi til køjs på hver vores værelse.



I går, torsdag var jeg på tur til Millennium Park, sammen med (pige)Alex, Jonas, Amanda og hendes fætter+kæreste. Der er en skulptur af en bønne, som sjovt nok hedder The Bean - noget af det smukkeste jeg har set! Nu ved jeg ikke præcis hvor høj den er, men jeg ved at hele den øverste del er lavet af en slags spejl, så hele himlen og byen og menneskene spejler sig i den - så hver gang man kommer der, er det som en helt ny oplevelse.



Nå, men torsdag var også den dag, hvor jeg havde min første vagt!

Der var møde først, så vi skulle være der allerede kl. 17. - istedet for 18.30.

Nu skal det nok lige indskydes, at det Shelter hvor nogle af os arbejder, ligger et stykke væk, i det såkaldet gettho område, så vi kører derhen. Man kan også tage offentlig transport, men chancerne for at blive rullet (berøvet) er ret så sandsynlige!

Så jeg kørte med Manuel derhen i en BUS af en bil! Altså, der kan vist være 10 personer i det her køretøj, og han kørte det ganske godt, men tak skæbne! Der er tre biler til brug på arbejde, hvoraf denne er den ene - og selvom jeg har ordnet kørerkort og div. er jeg ikke helt så sikkert på, at jeg kommer til at kører herover, selvom folk (med undtagelse af taxa'er, intet nyt her) kører ret pænt.

Men, mødet blev vel overstået og så gik det ellers løs!

Der er plads til 37 kvinder i denne her sal, og den bliver fyldt op. De har deres faste pladser, og hvis de bliver væk en nat, bliver deres plads "lånt" ud, dog max. 5 nættet, så bliver den permanent givet videre.

Når de kommer ind 18.30, får de mad og mulighed for bad, vasketøj osv.

Det vi skal sørger for, er at dele shampoo, sæbe, håndklæder, sokker o.lig. ud til dem. Dette foregår oppe ved skrivebordret, og kan godt være lidt heftigt, fordi de flokkes omkring det, og vil gerne ha' fingre i så meget som muligt, så her gælder det om at være skarp og skærer igennem.

Jeg var på vagt med Frances, som er en afroamerikaner og vist nok tidl. hjemløs = hun er godt klar over hvordan tingene fungere. Hun virker ret fair, og så er jeg allerede voldsomt forelsket i den måde hun taler, et eksempel: I ain't gonna repeat myself, as if I'm some broken record!

Det var nu ikke henvendt til mig, men altså - jeg glæder mig til at lærer mere af den slags! :)



Nå kl. 22 fik jeg lov til at ligge mig ind ved siden af og sove lidt. Kl. 03 gik jeg ind og sad sammen med Manuel inde hos mændene, og kl. 05 gik jeg ind til Frances igen, hvor damerne bliver vækket og de skal være ude kl. 06.30.

Detaljerne lover jeg at i får senere, også hvordan gæsterne er, for jeg kender dem trods alt ikke så godt endnu.



Idag tog jeg så med Jonas til Art Institute of Chicago, for der var gratis adgang :)

Han har været her siden i sommers og kender efterhånden byen ret godt, alligvel kom vi til at stå af et stop for tidligt i metroen og hans kommentar "Jeg hader når jeg befinder mig et sted, og jeg ikke ved hvilken retning Nord ligger i" - ja, her havde jeg så enten valgt at gå i en tilfældig retning, eller at tage en taxa :)

Men vi fandt det, og jeg har været kulturel hele dagen og kigget på kunst :)



Okay, ret lang post, jeg lover at komme med flere detaljeret indlæg på et andet tidspunkt, lige nu er jeg egentlig på vej ud af døren - for en af dem der bor her, Brian skal spille blues i aften og det skal vi selvfølgelig ud og høre :)



Ha' en dejlig weekend! <3

Ps. I dag har det sneet :D

tirsdag den 4. januar 2011

Så var jeg i Chicago!

Godt så, skal se om jeg kan få det hele med...
Vi kørte hjemmefra kl. 03.00 d. 3.1.2011, og ankommer til Billund kl. 04.00. Jeg var ikke klar over at man selv skulle checke in nu om stunder, så efter jeg kommer over i køen for anden gang, kommer der en dame og fotæller, at det fly jeg skulle med til Amsterdam kl. 06.00, er forsinket og ankommer først omkring kl. 11. dvs. at jeg ikke kunne nå flyet videre til Chicago.
Over i køen til KLMs billetkontor, som siger at de vil kalde på os, når de ved noget. Vi sætter os alle tre tålmodigt (også Hr. Nielsen) og venter, og venter og... Køen bliver længere og længere, og folk er begyndt at gå ind til skranken og få nye flybilletter, jeg stiller mig derefter i kø igen..
Efter en halv times intensiv kø-ståning biver det min tur, kl. er 6.20. "Ja, du skal så med til et fly kl. 07.00 til London, videre til Atlanta og derfra til Chicago - gå du over til Cimber, så hjælper de dig"
Over til Cimber, som sender mig tilbage til KLM, som sender mig retur til Cimber igen - her er der så en mand der får det dårligt og bevimser = ambulancefolk.
Cimber damen er sur, fordi alle er forvirret og mange fly er aflyst, flyttet, i stykker osv. så da jeg kommer og siger, undskyld, men mit fly går kl. 7, kigger hun igen på min billet og siger "Jamen du skal jo checke in", det havde jeg ligesom gjort en gang, bare med nogle andre billetter.
Nå, hun tager mig med over til skranken, foran alle mulige mænd i jakkesæt, som råber at de skal altså med det fly der går 6.40, de får at vide at flyet først flyver senere. Hun checker mig ind, kl. er 6.40. Jeg skynder mig over til mor og far, får sagt farvel alt for hurtigt, men var så forvirret og så op af trapperne og ud til flyet - jeg når det gudskelov.
Ankommer til Gatwick, London og går direkte over til flyet til Atlanta.
På den 9 timers lange flyetur fra London-Atlanta, ser jeg film, sover en smule og prøver at holde humøret oppe.
Ankommer til Atlanta og får ringet til både Maiken og de gamle, bare så de ved at jeg er i god behold. Her har jeg gudskelov lige lidt ventetid, så jeg når at trække vejret og købt mad osv.
Med flyet til Chicago, som tog 2 timer, og lander her ca. kl. 17.00 lokal tid, "kun" tre timer senere end beregnet.
Jeg var af den opfattelse at Kendall (hende der står for det her) skulle hente mig i lufthavnen, i stedet står 2 af de fyre, som jeg bor sammen med. Vi kører herud hvor jeg nu befinder mig, og jeg er mildest talt smadret!
De viser mig lejligheden og mit værelse og ja, det er større end jeg havde regnet med, men også en del mere orange!
Jeg får pakket lidt ud, og de spører om jeg vil med ind at ryge vandpibe.. Nu er det åbenbart sådan, at når denne her "supervicer", som også bor her, ikke er hjemme, bliver der holdt fest, hvor der drikkes igennem, det var så igår..
Jeg ville egentlig gerne ha' deltaget i både vandpibe rygning og ølspil, jeg var simpelthen bare så træt og havde brug for alene tid, efter en rejsetid der startede kl. 02.00 og nu havde varet i ca. 24 t., så jeg gik i seng kl. 19.30 lokal tid.

Vågnede kl. 5.00 imorges og kunne ikke sove mere - så nu har jeg indrettet mit værelse, været i bad, set mig lidt om i lejligheden og nær taget livet af en dem, som også bor her.
Han var lige kommet hjem fra nattevagt, og jeg gik ud i køkkenet og sagde "Godmorgen", han havde så hverken hørt eller set mig, så han sprang noget nær 3 meter op i luften, men han sagde pænt hej og så kunne vi grine af det.

Jeg lover at opdatere mht. lejlighed, arbejde, roommates osv. når jeg ved noget mere :)

Pas på jer selv så længe! <3