Bibelmøde

Snestormen som i muligvis har hørt, var præcis lige så vild som billederne viser. Det hele begyndte for alvor tirsdag aften, hvor det egentlig bare sneede og sneede og sneede og blæste og blæste og blæste. Og så tordnede det lidt og så blæste det lidt mere! Faktisk var det så voldsomt, at man knap kunne se over på den anden side af gaden. Onsdag var der så kaos, fordi det nærmest var umuligt at få sin bil eller sig selv udenfor.
Jeg gik en tur for at tage billeder, og faldt i snak med en mand, som fortalte at sidst de havde en snestorm ala denne her var i 1979, men at det her alligevel var det værste han havde oplevet. Samtlige mennesker var ude for at skovle sne, i håb om at kunne få deres bil fri.
Hvad angår de hjemløse, så valgte Shelteret at holde åbent 24 timer i døgnet, for første gang i de 27 år som de har eksisteret. Dette betød en masse ekstra arbejde, og alle gav en hånd med. Gæsterne opførte sig ordentligt, selvom der havde været en hvis skepsis omkring deres udholdenhed. Alt gik dog uden problemer.
Under denne her snestorm har jeg så lært to nye ting; et begreb og en regel.
Begrebet: White gold. Dette er folk der elsker at skovle sne (eller folk der har brug for penge, vælg selv), som bliver betalt for at skovle sne for naboen. Det siger sig selv, at der er rig mulighed for at tjene gode penge, med al den sne vi fik!
Reglen: Når man så har fået gravet sin bil fri, så er det helt i orden at stille stole op, så ingen andre tager ens plads, når man forlader den. Hvis der så imellem tiden er nogle der trodser dine stole og alligevel parkere på ”din” plads, så er det helt i orden hvis du bliver sur og evt. smadre en rude, punktere et dæk eller sætter ild til det pågældende køretøj. Det er en uskreven regel som gælder for hele byen, uanset nabolaget.

Så blev det torsdag og eftersom Girl Alex rejser på onsdag, er det her ligesom hendes uge. Hun valgte at vi skulle fejre det med rødvin, og som sagt så gjort. Det blev Amanda og jeg der skulle gå den lange gang til Jewels (supermarkedet) efter proviant. I minus grader og gennem snedriver, gik vi den 5 min. Lange gang derhen kl. 22.30 og fik hvad vi skulle bruge. Tilbage i lejligheden indrettede vi os på et af værelserne og fik hurtigt drukket den første flaske. Jeg opdager så at der ligger en Bibel på bordet, og spørger undrende ind til den, eftersom jeg ikke lige havde regnet med at finde den slags helligheder på den pågældende persons værelse! Han sætter sig ned ved siden af mig, og fortæller mig historien om hvor den kom fra:
Han var lige ankommet til Chicago og blev inviteret i byen af en af hans kollegaer. Han tager med i den tro, at de skal ud og give den gas og opleve Chicagos vilde natteliv, det blev dog en lidt anden historie. Han dukker op på den givne adresse og inde i lejligheden sidder der 12 fuldvoksende afroamerikanere med tatoveringer og guldkæder, som bare stirrer på ham. Først bliver han lidt befippet, men bliver så budt velkommen og sat i midten af forsamlingen, og får så stukket en Bibel i hånden. Det viser sig så, at han er endt i et vaskeægte bibelmøde, hvilket indebar fællesbøn, tåre og højtlæsning. Han tog biblen med sig da han gik, men valgte trods alt ikke at dukke op igen.
Jeg skal lige til at spørger, hvorfor i al verden han stadigvæk har den liggende, men gætter så selv svaret 5 min. Senere:
Der bliver sat Stones på anlægget og fundet tobak frem. Det viser sig så, at det papir Biblen bliver skrevet på, er tilpas tyndt til at rulle joints af.
Ja, vi går ind for genbrug her i huset, for der er ingen grund til at smide noget ud, selvom man ikke lige umiddelbart kan se en grund til at beholde det.

Jeg lærer noget nyt hver dag.